Folkene pa det amerikanske kontinent

Bosaettelsesruterne var Beringstraedet og Alaska. I udgravningerne blev der fundet gamle stenvaerkt?jer sammen med knoglerne fra dyr, der nu er forsvundet, pa grundlag af hvilke det blev fastslaet, at de f?rste udlaendinge var engageret i jagt og fiskeri, havde sten?kser, buer og pile, vaevede net, laedert?j og en domesticeret hund, keramik. Pa dette grundlag udviklede forskellige kulturer sig efterf?lgende i forskellige dele af Amerika. Indianerne bosatte sig pa tvaers af det store kontinent og br?d op i flere antropologiske typer. Men forskellene mellem disse typer er sa ubetydelige, at deres tilh?rsforhold til den samme rod er ubestridelig. De bringes taettere pa den Mongoloide race: gullig hud (hvis nuancer spaender fra lysegul til r?dbrun), stift lige har pa hovedet, darligt udviklet kropshar, fremtraedende kindben og et bredt ansigt. Tvaertimod adskiller den fremspringende naese (ofte akvilin), den sjaeldent set epicanthus (Mongolsk ?jenlagsfold) indianerne fra Mongoloiderne og er grundlaget for at skelne dem i en saerlig gruppe af antropologisk klassificering. Indianerne i de centrale regioner i Sydamerika er kendetegnet ved f?lgende tegn: b?lget har, relativ bred naese, relativt staerk skaegvaekst og andre tegn, der bringer dem taettere pa de m?rkhudede folk i Australien og Melanesien. Det er muligt, at ikke kun Mongoloider traengte ind i Amerika gennem Beringstraedet, men ogsa Australoider, der spredte sig langs Stillehavskysten fra Syd?stasien – det oprindelige omrade af deres dannelse. Et senere lag i befolkningen i Amerika er eskimoerne, der udg?r en anden del af den oprindelige befolkning i Amerika. De er spredt over hele den nordlige kyst fra Alaska til Gr?nland. De adskiller sig i fysisk type og sprog fra indianerne. Disse er de mest typiske Mongoloider i Amerika. Nar Eskimostammerne er spredt, har de ogsa variationer af typer.